Malertip

Rust.

Lav først en prøve på et stykke sølvpapir eller lignende, som males i samme farve, som det der senere skal rust på.

Brug en stiv pensel med flad ende eller en stump skuresvamp til at duppe rustfarvet maling på med. Husk at der næsten ingen maling skal være på penselen/svampen. Er der for meget maling danner farven klatter. Det er en fordel at have en stump papir til at tørre/duppe overskydende maling af på.
Humbrol 82 eller 100 er velegnede til at illudere rust. Har man dem begge, kan man lægge den mørkeste nederst og den lyssere farve ovenpå.

uden rust lidt rust mere rust

Når resultatet på prøven bliver tilfredsstillende, hvilket kan kræve flere forsøg, duppes der rust på tønderne.

Rust på skinner

Skinner er mere eller mindre rustne afhængig af sporets alder og for oversidens vedkommende, hvor tit der kører tog på strækningen.

Der er flere forskellige måder og materialet til at male skinnerne, men for dem alle gælder at man skal undgå maling på de strømledende flader. Husk at tvangsskinner (også i sporskifterne) er rustne på oversiden, hvor hjulene jo ikke rammer dem.

Som noget relativ nyt er der kommer penne/tusser til maling af rust på skinner:

Molotow pennen er 2 mm bred (i ny tilstand) og indeholder akrylmaling. Den fås også i andre bredder, der kan fås løse spidser og den kan fyldes op igen.

Fås bl.a. i Creas, st Kongensgade 27, Kbh (Klik på billedet). eller på nettet, klik her
Track-Colers i sæt med 3 stk i rustfarver.

De kan bestilles hos Micro-Mark (klik på billedet)

Fremhævelse af små detaljer i et ensfarvet område.

Undervogne er ofte meget detaljerede, men det er svært at se fordi det hele er sort. Riller mellem brædderne på bræddevægge er også svære at se. (Foto til venstre.)
Skygger, der fremhæver de små fordybninger, kan laves ved at pensle, næsten uden farve. Penselen dyppes i sort maling og tørres derefter af i en klud. Derved efterlades en lille smugle sort maling i riller og endre fordybninger. (Foto til højre.)

De små detaljer.

Idiketter, adressesedler, fare og miljø mærker laves på computeren og limes på tønder, kasser m.m.
Adresseseddel Kasser med adressesedler Brand fare & adresseseddel

Smuds og andet snavs.

Tingene er beskidte uden på rusten og merkaterne. Der kan være striber eller pletter af olie eller andet indhold.
Det er klogt at lave en prøve på et stykke sølvpapir eller lignende.

ren palle lidt smuds mere smuds

Spor efter væske, der er løbet ned at en ting, males på med en tynd pensel. Der bruges maling, som er fortyndet meget med vand, så den næsten selv flyder. Pas på ikke at få for meget maling på penselen.
Gulbrune og brune farver er velegnede til at illudere spor efter væsker.

Spor efter jord, støv og lignende duppes på, med en stiv pensel, der er flad i enden (se rust).
Brune og mørkegrå farver er velegnede.

Støv og lidt alger på større flader.

Øverst ses en ombygget vognkasse. Taget er malet sort, men farven er blevet alt for dominerende, derfor fik taget en gang støv og lidt grønne alger.

Der laves pulver i grønne og grølige farver. Pulveret skrabes med en kniv af siden på et stykke farvekridt. Farvekridt fås enkeltvis i "kunstbutikker", hvor de kan være ret dyre.

Man kan i stedet vælge at købe en billig æske hos Søstrene Grene eller en Tiger-butik. Man skal være opmærksom på at det ikke må være oliekridt.
Det farvede pulver pensles med en blød pensel på tagets overflade. Skulle man fortryde det man lige har lavet, kan pulveret fjernes igen enten med en ren pensel/børste eller ved at puste kraftigt hen over det.
Til sidst bindes pulveret med spraelak.

Pæn overflade efter maling.

Maler man på messing, som ikke er renset ordentligt efter lodning, kan malingen krakelere uden at man ønsker det.
En pæn malet overflade, kræver at man har renset for fedt m.m. inden maling. Dette kan f.eks. gøres med samme rensevædske, som autolakererne bruger.
Hvis du medbringer et lille glas, kan du nok få det fyldt for rimelig betaling, mæste gang du kommer hos ham.

Både flader, der skal males med pensel og flader, der skal sprøjtemales, skal renses inden maling.

Gammel krakeleret maling.

På gammelt rustent jern og på steder, der har været udsat for meget varme, kan malingen krakelere. Disse krakeleringer kan man efterligne bevidst på sin model.

Fladen males i en underfarve, f.eks. rustrød.
Oven på underfarven sættes et "fingeraftryk" med loddefedt eller et lignende fedtstof, der ikke er blanbart med malingen.

Fladen males forsigtigt med overfladefarven. Pas på ikke at smøre fedtstoffet ud på steder, hvor malingen ikke skal krakelere.
Når malingen tørrer, vil den af sig selv danne revner og småblærer i overfladen.
Man kan evt til sidst spraye med lidt klar lag for at beskytte den krakelerede maling.

frisk maling på plade med lidt loddefedt samme plade efter tørring krakeleret maling på gelænder

Afskallet maling.

Når malede ting, især ting der er malet mange gange, ikke vedligeholdes, begynder malingen at skalde.
Tybisk vil en ad de inderste farver komme frem, der hvor det yderste lag er skaldet af.
Det lille skur har engang været malet mørkegrønt (bundfarve). Senere er det blevet malet gulbrunt (yderfarve). Yderfarven er begyndt at skalle af, så der er kommet mørke pletter i den gule farve.

Skuret var mørkegrønt nu burde det være gulbrunt, men malingen skaldede af.


Først males der med bundfarven, som på de fælgende billeder er sort.
Når malingen er helt tør strøjtes et lag billig hårspray oven på malingen.
Når hårlakken er helt tør males yderfarven (her gulbrun) oven på hårlakken og så skal det tørre helt igennem igen.
Med en stiv pensel dyppet i vand krasses det øverste lag maling delvis af igen. Vandet opløser hårlakken, så det øverste lag maling er nemt at kradse af. Til højre resultatet vist på en lille prøve.