indledning

Dagbog for 2009

Dagbog for 2010

Dagbog for 2011

Dagbog for 2012

2012



Der er ikke sket ret meget på modulanlægget i 2012.
Jeg har bygget Gammelstrup station og købt lidt forskelligt værktøj.
Modulerne er pt skildt ad for at få ryddet værelset for de sidste ting efter datteren. Lampen i loftet er gået i stykker, så jeg har anskaffet 2 små spot, der er sat fast på kanten af hyllerne på væggen. De giver ikke meget lys, men det er nok til at orientere sig efter.

Gammelstrup station kan ses her. Jeg har kun bygget selve stationsbygningen med udhus. Varehuset kommer nok til senere, men det bliver ikke lige med det samme.

2013



Start 2013

Vi er allerede ved 1. maj og der er ikke sket meget på modulerne.
Model og hobby, hvor jeg køber lister og messingprofiler har meddelt at de går på pension sidst i maj. Øv, skal finde nye forhandlere, der er lige så rare. Har været inde og se efter værktøj. Har fået en sølvsmedesav, ekstra klinger til min minihøvl og en lille vinkel.

Jeg har på ebay købt en tankvogn, så min traktor kan få leveret benzin på modulerne, og en lang fladvogn.

30/4 2013

Jeg er begyndt at overveje hvad der skal ske med de to lokomotiver jeg har stående. Det tredie er for længst bygget om til AHTJ M 1.

Den anden Lima traktor har ligget gemt af vejen her hjemme. Jeg regnede med at Alexander skulle have lov at køre med den her hjemme, men den er end (midlertidigt) i klubben.

Andreas ville gerne låne min traktor til at vise om der var strøm i hjertestykkerne. Den er det korteste lokomotiv, så han regnede ikke med at den kunne køre over hjertestykkerne, hvis der ikke var strøm til dem.
Han blev lidt skuffet, da jeg fortalte at den havde en ubs indbygget, netop for at løse dette problem.

Han fik så lov at låne den traktor, der endnu ikke er bygget om og ikke har hverken dekoder eller ubs.

Poul har døbt traktoren "den grønne djævel" og den har virkelig gjort gavn.

Jeg har set i øjnene at denne traktor skal bruges til at teste spor i mange år endnu. Jeg overvejer at bygge den om til et arbejdskøretøj, den skal så males gul. Jeg tror jeg tildeler den den lange PoloMaxifladvogn jeg har købt på auktion for nylig.

Jeg vil gerne have en ubs i den, måske kan det laves med en omskifter, så ubsen kan slås fra, når traktoren skal bruges til testkørsel.

Jeg har fundet frem til at HFHJ T I og II har en akselafstand på 2510 cm hvilket passer nogenlunde med den moterbugie, der ligger inden i traktoren. Nu søger jeg tegninger til den.

T3 damplokomotivet har jeg ikke endelig fundet ud af, hvad jeg vil gøre ved. Skal det være dansk, skal det kortes af. Det har kørt en lille T3 på Nærumbanen engang.



Retur til "Det gamle hjørne!"